Lovpligtigt Medicinhåndteringskursus
Hillerød Hestepraksis udbyder jævnligt det lovpligtige kursus i medicinhåndtering til alle hesteejere. Vi opretter kurset efter behov, kontakt klinikken for at blive skrevet op, så kontakter vi dig, næste gang der er nok interesserede til at lave et hold igen.
- Ved du, hvordan du skal give din hest medicin?
- Hvad gør du, hvis den skal have en injektion?
- Hvordan skal medicinen opbevares – og hvad gør du med resterne, når hesten er blevet rask igen?
- Må du overhovedet give din hest medicin selv?
Kurset giver dig indsigt i hvordan du behandler din hest og er lovpligtigt, hvis din hest ikke er udelukket fra konsum (slagt), og du selv skal give den medicin – dette gælder al medicin, lige fra ormekur til efterbehandling med antibiotika eller smertestillende efter et dyrlægebesøg.
Hvis din hest er udelukket fra konsum er kurset ikke lovpligtigt, men du er stadig velkommen, hvis du ønsker mere viden om behandling med medicin, og gerne vil gøre det rigtigt, hvis du selv skal behandle den efter et dyrlægebesøg.