Fig. 1 – De to linier burde være parallelle, hesten har underløbne dragter og bagtil brudt tåakse, som dog ikke er særlig synlig her, da hesten står med benet fremme. Denne hest var halt og havde været det i nogle måneder, da billedet blev taget, men blev haltfri efter to beskæringsperioder.
Hesten får tendens til at sætte tåen i jorden først, hvilket medfører en forkert afvikling af skridtet og belaster det i forvejen dårlige dragthorn. Samtidig nedsættes blodcirkulationen i hele den bageste del af hoven, hvilket forstærker den negative påvirkning som det stressede område i forvejen er udsat for.