Tandproblemer

Tandbylder

En tandbyld er en ansamling af pus, oftest i relation til en tandrod. Årsagen til tandbylder er som oftest direkte skade på tanden, der giver anledning til åbning af en eller flere rodkanaler.

Symptomer på en tandbyld kan være alt fra ingenting til ildelugtende snot ud af det ene næsebor (bihulebetændelse). Når der opstår en ansamling af pus, vil der være et forøget tryk i vævet. På et tidspunkt vil trykket blive så stort, at der dannes kanaler (fistler). Fistelkanaler kan i nogle tilfælde ses i tandkødet omkring den syge tand og i andre tilfælde bryde op i bihulesystemet og give anledning til en bihulebetændelse. Bihulebetændelse forårsaget af en tandbyld er helt karakteristisk ved det ildelugtende tykke gule snot, der kun løber fra det ene næsebor – den side hvor den syge tand er. Ophobningen af pus er smertefuld. Så snart pusset finder en vej ud, falder trykket og smerten aftager. Derfor kan symptomerne på en tandbyld godt være on/off over en længere periode.

Oplever du ensidigt næseflåd hos din hest, bør du derfor straks kontakte din dyrlæge, da diagnosen derved bliver lettere at stille. Diagnosen stilles ved at tage et røntgenbillede af tænderne. Herved kan det ses, hvilke tænder, der er syge og har pus omkring sig.

​

EOTRH (equine odontoclastic tooth resorption and hypercementosis)

EOTRH er en sygdom der hovedsagligt opstår i hestens fortænder og hingstetænder. Som navnet siger, opstår der en resorption og en hypercementosis. Det betyder, at tanden først går i opløsning (resorption), hvilket medfører at tanden bliver ustabil. Kroppens respons på denne ustabilitet er at pålejre tandroden med ekstra tandmateriale i en overdreven grad (hypercementosis), hvilket ses som buler på tandrødderne. Processen hvor tanden resorberer er smertefuld, da der opstår en betændelsestilstand omkring tanden. Det betyder, at symptomerne er rødme, hævelse og fistelkanaler i tandkødet omkring de syge tænder. Når sygdommen er fremskreden, vil de karakteristiske ”buler” forårsaget af hypercementosis ligeledes kunne ses med det blotte øje som hævelser i tandkødet over hver enkelt fortand. Overdreven pålejring af tandsten er ligeledes symptom på lidelsen.

Diagnosen stilles ved hjælp af røntgen, hvor man tydeligt kan se de klassiske forandringer på tænderne. Behandlingen er at trække de syge tænder ud. Man kender endnu ikke årsagen til sygdommen, og ej heller hvordan man forbygger lidelsen, dog ses lidelsen oftest hos ældre heste. Hesten kan fint leve uden fortænder og vil opleve en stor smertelinding så snart de syge tænder er ude.​​

​Tandsten

Tandsten er mineraliseret plak, der hober sig op på ydersiden af tænderne. De fleste heste har en lille smule tandsten – især på hingstetænderne, som er uden betydning. Årsagen til tandsten netop på disse tænder er, at hingstetænderne ikke indgår i en funktion på samme måde som de øvrige tænder. Tænder der bruges normalt har som udgangspunkt ingen eller kun meget lidt tandsten. Samler der sig derfor meget tandsten omkring en eller flere for- eller kindtænder, kan det være tegn på sygdom i den/de tænder, hvilket bør undersøges videre.

Tandsten fjernes let og bør gøres ved hver tandbehandling, da tandkødet omkring tandsten bliver irriteret og kan give anledning til tandkødsbetændelse.

​

​Caries

Når dyrlægen taler om caries/ huller i tænderne, refereres der oftest til en struktur i tanden, der hedder infundibulum. Infundibulum er en struktur, som kun findes i tænderne i hestens overmund. Oftest ses infundibulær caries i den fjerde kindtand i overmunden. Det gør ikke ondt at have caries, men tanden svækkes, hvis hullet bliver for stort eller dybt, og risikerer derfor at flække. Under den rutinemæssige mundhuleundersøgelse, måles derfor efter dybde og bredde af eventuel caries, og skønnes det nødvendigt, kan tanden enten fyldes eller ekstraheres.

​

​Diastemer

Diastemer er mellemrum mellem tænderne. Diastemer kan opstå af forskellige årsager; lige fra en flig slået af en tand til en forvokset modstående tand, der trykker de to tænder fra hinanden hver gang hesten tygger. Problemet med diastemer er, at foder kiler sig fast mellem tænderne og giver anledning til en lokal tandkødsbetændelse, der kan blive vældig dyb og i værste tilfælde skade en af de to involverede tænder. Under den rutinemæssige mundhuleundersøgelse undersøges for diastemer og årsagen til dannelsen af disse kortlægges og behandles.

​​