Tandbehandling af hest

Har din hest ondt i tænderne, eller har du mistanke herom, tilbyder vores hestedyrlæge grundig tandbehandling til din hest, så hesten kan slippe af med sine smerter. Vores hestetandlæge behandler typisk heste omkring Hillerød, Helsingør og hele Nordsjælland. Herudover kan vi hjælpe alle hesteracer.

Et sundt og velfungerende tandsæt er en forudsætning for en god og velfungerende hest, uanset hvilke krav der stilles til hesten. Vedligeholdelse af hestens tænder og eventuel tandbehandling er af afgørende betydning både for hestens holdbarhed og dens præstationer.

Grundig og effektiv tandbehandling af hest

Flere og flere hesteejere bliver heldigvis opmærksomme på betydningen af et sundt tandsæt for hestens generelle trivsel og velvære, såvel som for dens præstationer i sporten. Det er derfor vores klare anbefaling, at alle heste undersøges regelmæssigt, således at større tandproblemer kan undgås og afhjælpes ved en grundig og effektiv tandbehandling.

Hvor ofte skal hesten have raspet tænder

De fleste heste har behov for en mundhuleundersøgelse og efterfølgende tandrasp 1 gang om året. Dette kan med fordel for både ejer og dyrlæge placeres sammen med den årlige vaccination.

Nogle heste kan have behov for hyppigere behandlinger – dette kan f.eks. være hvis hesten mangler en kindtand og derfor har tendens til trappedannelse.

Hvor ofte din hest har brug for mundhuleundersøgelse og behandling tager dyrlægen stilling til fra gang til gang baseret på den enkelte hest og den nyeste undersøgelse. 

Symptomer fra munden kan være svære at opdage

Symptomer på smerte fra mundhulen er ofte svære at opdage, og heste kan gå rundt med en flækket kindtand, rodbetændelse og andre smertefuld tilstande længe uden at vise tegn på ubehag. Så selvom hesten spiser, bliver redet og ellers agerer som den plejer, betyder det ikke, at den ikke har ondt i tænderne.

Får du mistanke til mundhuleproblemer anbefaler vi, at du ringer til os hurtigst muligt og får en snak med en af vores dyrlæger.​

Undersøgelse af kindtænder

​RØNTGENBILLEDER AF TÆNDER

Opstår der mistanke til sygdom under tandkødsniveau (f.eks. rodbetændelse) har vi mulighed for at røntgenfotografere alle aspekter af mundhulen og tænderne. Vi har transportabelt røntgenudstyr, hvorfor undersøgelsen kan foregå ude i stalden såvel som her på klinikken.

TANDEKSTRAKTIONER

Hos Hillerød Hestepraksis har vi udstyr til udtrækning af mindre komplicerede tænder; så som fortænder og ulvetænder. Ved behov for udtrækning af vanskeligere tænder henvises til erfarne kolleger, der kan modtage hesten på egen klinik eller foretage det nødvendige arbejde hos os, efter ejerens ønske.

FÅ HJÆLP AF EN PROFESSIONEL DYRLÆGE TIL TANDBEHANDLING

Vi har gennem mange år arbejdet med hestens tænder og tandlidelser samt holdt os opdaterede på nyeste viden ved deltagelse i flere efteruddannelseskurser og konferencer omkring hestens tandlidelser og -behandling.

Skal vi se din hest med henblik på en tandbehandling, kan du altid kontakte os for nærmere tidsbestilling på telefon 48 28 67 68, eller du kan skrive til os på klinik@hestedyrlaegerne.dk

Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

kontakt os i dag

Kontakt din lokale hestedyrlæge

​Du er velkommen til at kontakte os helt og aldeles uforpligtende. Det kan du gøre enten via vores kontaktformular eller ved at ringe eller skrive til os.

Vi ser frem til at hjælpe dig.

Ring eller skriv til os

Ring på: 48 28 67 68

Skriv til: klinik@hestedyrlaegerne.dk  

Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Vi besvarer henvendelser hurtigst muligt.

Felter markeret med * skal udfyldes.