Lider dit føl af bukkehov? Så kan vi hos Hillerød Hestedyrlæger hjælpe dig. Vi ser hvert år mange føl med bukkehov – både nyfødte og ældre, og vi har derfor en bred viden og god erfaring med behandlingen af bukkehov.
Bukkehov er betegnelsen for den afvigende benstilling, hvor hovens tåvæg står meget stejlt og dragterne enten ikke når jorden eller er blevet for høje som konsekvens af den forkerte benstilling.
En bukkehov er resultatet af overdrevet bøjning af hovleddet. Det samme kan gøre sig gældende for kodeleddet, hvormed koden ses fremskudt til at stå lodret eller endnu værre foran lodret i forhold til hoven. Ofte er hovleddet også involveret, når koden er fremskudt, og denne deformitet betegnes som senestyltefod.
Bukkehov, senestyltefod og andre deformiteter involverende bøjesenerne betegnes; fleksordeformiteter, idet fagudtrykket for bøjesene er; fleksorsene.
Årsager
Fleksordeformiteter kan enten være medfødte eller erhvervede (udviklet efter fødslen). Årsagen til en medfødt fleksordeformitet kan være, at føllet ikke har ligget rigtigt i fostertilstanden, eller at der har været for lidt plads. Tilstanden kan også være arvelig, hvorfor det er værd at overveje, om man vil avle på en hest, der er født med f.eks. bukkehov.
Den erhvervede form ses som regel som et resultat af smerte. Smerte relateret til bevægeapparatet og/eller benene kan give anledning til halthed og udløse fleksordeformiteter på meget kort tid. Når hesten har ondt/er halt vil den aflaste et eller flere ben, og bøjesenerne bliver derved ikke bevæget som normalt. Årsager til erhvervede fleksordeformiteter kunne
være hurtig vækst (vokseværk) og hovbylder.
Diagnose
Den hyppigst forekommende fleksorderformitet er bukkehov, og er forårsaget af et for stort træk i den dybe bøjesene. Senestyltefoden med den fremskudte kode kan både være forårsaget af et for stort træk i den
overfladiske- og/eller den dybe bøjesene. Hvilke af bøjesenerne der er involveret skal selvfølgelig afgøres inden der kan tages stilling til behandlingen.
Diagnosen kan som oftest stilles på baggrund af den karakteristiske benstilling. Dog er en røntgenundersøgelse ofte nødvendigt som supplerende værktøj med hensyn til behandlingsvarighed og prognose.