I slutningen af januar blev en lille pony forfangen. Ponyen havde gennem længere tid været kraftigt overvægtig og haft abnorme fedtdepoter. Den var begyndt at gå stift og uvilligt, og ejeren troede, at det skyldtes, at den gik uden sko, så smeden (som var ufaglært) blev tilkaldt og gav ponyen forsko på. Da dette ikke hjalp og ponyen i løbet af den næste uge blev tiltagende mere uvillig til at gå, blev dyrlægen tilkaldt.
Ponyen var ved det første dyrlægebesøg kraftigt forfangen, den kunne stort set ikke gå og var meget smertepræget og uvillig til at løfte sine ben. Ponyen var meget overvægtig, den havde en kraftig spækkam og abnorme fedtdepoter på halsen, krydset og omkring haleroden. Den blev behandlet med stærk smertestillende medicin, blev beordret streng boksro og fik styrofoam-såler på alle 4 ben. Samtidig startede en lang og vigtig slankekur for ponyen.
Insulinresistens
Efter en uge i boksen på streng slankekur og smertestillende medicin var ponyen i svag bedring og rimeligt smertefri. Vi kunne derfor nu udtage en blodprøve, der kunne sige noget om, hvorvidt ponyens stofskifte var en del af forklaringen på dens overvægt og forfangenhed. Blodprøven viste, at ponyen havde et meget højt insulinniveau. Den var det, der kaldes insulinresistent, hvilket er en del af det sygdomskompleks, der kaldes Equint Metabolisk Syndrom (EMS). Dette kan sammenlignes med type II sukkersyge hos mennesker og kan behandles med medicin, men medicinen virker kun forudsat at hesten samtidig slankes ved hjælp af en fornuftig kur og regelmæssig motion. Motionen er naturligvis først mulig, når hestens forfangenhed er under kontrol og den kan bevæge sig smertefrit.
I midten af februar var ponyen blevet så meget bedre, at den kunne gå forsigtigt rundt i boksen uden styrofoamsålerne og det var tid til at få smed til hesten, så den kunne få nye beslag der kunne aflaste den. Ejerne blev opfordret til at kontakte en dygtig, registret beslagsmed, og der blev taget røntgenbilleder af hovene, dels for at se, om og hvor meget, hovbenet var drejet og dels for at hjælpe smeden til at kunne beskære ponyen efter dette. Billederne viste en alvorlig drejning af hovbenet på begge forben. Normalt skal hovbenets forreste kant være parallelt med hovvæggen, men på denne pony var det som følge af forfangenheden drejet 10 grader på begge forben. Smeden fik billederne at se og beskar hesten efter dette. Den fik aflastende specialsko på og er siden blevet beskåret regelmæssigt med korte intervaller på ca. 4-5 uger mellem hver skoning.
Ponyen i bedring
Beskæring og nye sko hjalp ponyen meget og i løbet af marts var den fri for smertestillende medicin, var begyndt at tabe sig og kunne så småt begynde at blive redet igen. Den fortsatte med medicinen mod sin insulinresistens og havde nu sit blodsukker og insulinspejl under kontrol og på normalt niveau.
Ponyen er siden fortsat sin slankekur og motionsplan samt sin medicin og den taber sig fortsat. Den bevæger sig langt bedre og i maj var det tid til kontrolblodprøve og røntgenbilleder. Begge dele viste sig at være meget positivt. Alle blodværdier er nu normale, ponyen har tabt sig og er gået fra huldgrad 8-9/10 (meget overvægtig/fed) til huldgrad 6/10 (godt i stand) og bevæger sig frit og ubesværet og kan rides normalt. Røntgenbillederne viste desuden, at smedens arbejde også har båret frugt og hovbenet er nu kun drejet 4 grader på begge forben.
Historien viser, at forfangne heste i nogle tilfælde godt kan behandles og komme tilbage til et normalt fungerende liv igen. Ponyen her vil fortsætte på sin insulinregulerende medicin sommeren over, hvorefter nye blodprøver vil vise, om den kan trappes ned. Ponyen har fortsat brug for en meget restriktiv foderplan og regelmæssig motion. Den går primært på jordfold, men får også lov at komme lidt på græsfold med de andre heste, dog med mundkurv for at begrænse dens græsindtag.